Book
Sandskærvej 592, 6200 Aabenraa
+45 74 61 74 00
info@sandskaer.dk

Campinghytter i Sønderjylland

 

Drømmer du om camping i Sønderjylland med fast tag over hovedet, eget bad og køkken? Så er vores bjælkehuse (luksus campinghytter), på 25m2 + hems og terrasse, sikkert noget for dig og familien. Hytterne er placeret tæt på campingpladsens reception samt torvet og naturlegepladsen. Du er således tæt på alt og samtidig midt i naturen og kan nyde godt af den ekstra komfort, som vores moderne campinghytter byder på.

Luksus campinghytter med alle faciliteter

Vores luksus campinghytter er moderne indrettet og udstyret med bad/toilet, 1 soverum med dobbeltseng, 1 soverum med køjesenge og hyggelig hems med 1 dobbeltseng. Du kan lave mad til hele familien i det lille moderne køkken med keramisk komfur, ovn, køle/fryseskab og service til 6 personer. Til hver hytte hører der også fladskærms TV og CD afspiller samt terrasse med stole, bord og grill. Campinghytten kan danne en perfekt base for en god ferie i det sønderjyske, eller måske en golfferie ved Aabenraa Golfklub, der ligger mindre end 800 meter fra hytterne. Det er tilladt at have hund i hytterne (kr. 10,- pr. dag).

Husk at medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker, karklude og rengøringsmiddel. Man står selv for slutrengøring, dette kan dog tilkøbes, se priser nedenfor.

Der er tjek-ind i hytterne fra kl. 15.00 på ankomstdagen, og tjek-ud på afrejsedagen senest kl. 11.00.

 

Priser for feriehytter

Lavsæson * Højsæson ** Helligdage ***
Hytte op til 6 personer kr 925,00 / døgn kr 8.000,00 / uge **** kr 1.125,00 / døgn
Hytte op til 4 personer kr 825,00 / døgn kr 8.000,00 / uge **** kr 975,00 / døgn
Strøm pr døgn kr 50,00 / døgn
* Udenfor højsæson og helligdage. Strøm afregnes pr. døgn.
** Højsæson (06.07.24 - 10.08.24)
*** Påske (27.03.24 - 01.04.24), St. Bededag (25.04.24 - 28.04.24), Kr. Himmelfart (08.05.24 - 12.05.24), og Pinse (17.05.24 - 24.05.24). Strøm afregnes pr. døgn.
**** I højsæson udlejes hytterne kun på ugebasis. Ugeleje er fra lørdag til lørdag. Prisen er op til 6 personer. Strøm afregnes pr. døgn.

 

Campinghytter tæt på alt i Sønderjylland

Placeringen mellem Haderslev og Aabenraa er ideel i forhold Sønderjyllands mange attraktioner, seværdigheder og storslåede natur. Det smukke Løjtland, Genner og Kalvø ligger allesammen i cykelafstand, og med bilen er der aldrig langt til en af de mange sønderjyske kroer og restauranter, der byder på kulinariske oplevelser i særklasse. Fra vores campinghytter er der ligeledes kort afstand til børnevenlig badestrand, hvor hele familien kan hygge sig sammen under en frisk tur i bølgerne.

Kort sagt: Hos Sandskaer Strandcamping er du midt i naturen og samtidig tæt på alt i Sønderjylland.