Book
Sandskærvej 592, 6200 Aabenraa
+45 74 61 74 00
info@sandskaer.dk

Bæredygtighed

 

 

 

Vores ESG-rapport kan læses her

Som en campingplads med placering i hjertet af den danske natur, er det vigtigt at vi værner, og bakker op om grøn omstilling. Samtidig har vi en forpligtelse til at vores medarbejdere trives og har det godt. Vores bæredygtighed betyder meget for os, og derfor ESG-rapporterer vi årligt fra og med 2023, for at fremme vores bæredygtighed yderligere. Arbejdet med ESG-rapportering giver god mening for os, fordi det gør os opmærksomme på nogle forhold, som vi kan forbedre.
Samtidig mener vi, at vores gæster også går op i, at vi tager ansvar for vores bæredygtige situation. ESG-rapporten for 2024 kan du læse her (Link)

 

Bæredygtige bygninger

Ved opførelse og renovering af vores toiletbygninger, har energieffektivitet været et fokuspunkt, fordi det er her vi særligt kan gøre en forskel. 

Begge toiletbygninger er bygget med Genvex, for at effektivisere ventilationen, og på tagene er både solceller og solvarmerør placeret, for at udnytte solens vedvarende energi. Desuden sker opvarmning fra varmepumper, som er mindre CO2-belastende end de tidligere oliefyr.

 

 

 

Et bæredygtigt forbrug

Vores strømforbrug ligger i 2023 omkring 170.000 kWh, hvoraf 13% kommer fra vores solceller, altså cirka 22.000 kWh. 

En del af strømforbruget erstattes også med energi fra vores solvarmerør, hvor brugsvandet opvarmes af solen. Den samlede effekt af vores Solvarmeanlæg skønnes til at ligge omkring 7.200 kWh, som ellers skulle være kommet fra elnettet. 

Vores vandforbrug i 2023 ligger omkring 3.400 kubikmeter vand. Her har vi et ansvar for at vandet bliver benyttet forsvarligt, især når Sandskaers badestrand er blevet kåret til Danmarks reneste. Vores rengøring foregår derfor så vidt muligt med svanemærkede rengøringsmidler og -udstyr.

 


 

 

Vi bakker op om bedre affaldshåndtering

Der stilles nye krav til affaldshåndtering, og vores sortering sker derfor i 10 fraktioner. Vi beder hermed vores gæster om at sortere deres affald. Her har vi designet en affaldsplads, hvor de forskellige fraktioner er kortlagt, som gør det lettere at deltage i affaldssortering. 

 

 

 

Biodiversitet i hjertet af dansk natur

Biodiversitet betyder for os, at campisterne kan gå i vores orangerier og plukke friske tomater og agurker, gå en tur i skoven og nyde den rene luft, og bade i noget af Danmarks reneste badevand, iblandt marsvin og andre af havets beboere. Det er derfor et mål at fremme dette yderligere, ud over de ting vi i forvejen gør. Vi har blandt andet kælegrise og heste, der udover deres egen tilværelse, gør god grund for den vækstende biodiversitet. Her er det især hestene, der med deres store, åbne arealer, giver naturen plads til at passe sig selv.
Vi har også områder med krydderurter, æbletræer og lavendler, der benyttes af både glade campinggæster og insekter, samt sommerfugleblomster, der også understøtter biodivers udvikling.

 

 

 

 

Vores bestræbelse på bæredygtighed

Vi ønsker at vores gæster deltager i kampen om en mere bæredygtig fremtid. Her lægger vi blandt andet op til, at der spares på vandet ved brusebad. Her hjælper vores Aguardio-sensorer med at gøre opmærksom på vandforbruget. 

Ud over dette, har vi også elbil-ladestandere, der skal yde understøttelse til elbilejere, så det ikke skal være en ulempe at køre i mere miljørigtige køretøjer. Ladning bookes i receptionen, pt. kan de reserveres i 4 tidsrum 08.00-11.00; 11.00-14.00; 14.00-17.00 og 17.00-08.00. Der lades med op til 22KW. Er der ledige tider efter din, kan du selvfølgelig lade bilen stå til opladning længere.

 

I vores ESG-rapport, opsummerer vi det gennemsnitlige forbrug pr. gæst, pr. overnatning. Her ser resultatet således ud for 2023: