Book
Sandskærvej 592, 6200 Aabenraa
+45 74 61 74 00
info@sandskaer.dk

Bæredygtighed

Sandskaer Strandcamping ligger midt i den smukke natur, nær skov med rigt dyreliv, samt havet hvor netop Sandskær Strand er blevet kåret med Danmarks reneste badevand (blandt alle 167 blå flag strande). Vi værner om naturen og de begrænsede ressourcer der er, passer på vores grundvand og begrænser brugen af energi. Vi håber vores gæster vil være med til at bakke op om dette, da vi har en målsætning om at blive en af Danmarks mest bæredygtige campingpladser.

Hvad gør vi så konkret for en bedre Verden?

Vores nye fællesfacilitetsbygning er et lavenergibyggeri. Vi udnytter solen til både forvarmning af vandet, inden det varmes yderligere op af vores energieffektive varmepumpe, solceller bidrager desuden til strøm til denne. Det meste af taget er dækket af solceller og solvarme vacuumrør.

Vaskemaskinerne i vores vaskerum er også tilsluttet solvarmen, så varmelegmerne kun supplerer, hvis der vaskes med høj vandtemperatur. Du kan hjælpe ved at begrænse brugen af vaskepulver/skullemiddel og vask gerne ved lavere temperatur, hvis det er muligt.

I alle baderum er der installeret Aguardio sensorer, der har flere funktioner. Udover at oplyse dig om den tid du er i bad, og måske give grobund for en familie konkurrence om at spare på vandet, bruges de til at justere tider for ventilation, gulvvarme samt varmt vand. Du kan aflæse QR koden på displayet, med din telefon for mere information.

Der er elbil ladestandere til type-2 stik(7 pins), til opladning af din elbil. Ladning bookes i receptionen, pt. kan de reserveres i 4 tidsrum 08.00-11.00; 11.00-14.00; 14.00-17.00 og 17.00-08.00. Der lades med op til 22KW. Er der ledige tider efter din, kan du selvfølgelig lade bilen stå til opladning længere.

 

Co2 besparelse i 2021, og MEGET mere fra 2023

I 2021 bidrog solvarmen med over 36.000kwh og solcellerne med over 8.000kwh. Det er en samlet Co2 besparrelse på 6 ton. Først i februar 2023, monteres endnu et solcelleanlæg på pladsen, der er næsten 3 gange større end det eksisterende anlæg. Vi forventer derefter egenproduktion af strøm på over 25.000kwh.

 

Vores første ESG rapport kan læses her.

Vores første ESG rapport er netop blevet færdig her først i 2024. Vi har lavet interne beregninger for pladsens CO2e udledning pr. person pr. overnatning siden 2021.
I 2021 var vores aftryk 0,78 kg CO2e, i 2022 0,61 kg CO2e. Vi sætter hvert år et nyt mål ud fra de miljøaktiviteter vi søsætter. I 2022 satte vi et mål for 2023 på 0,57 kg CO2e efter vi havde idriftsat vores hidtil største solcelleanlæg på pladsen. Målet blev nået med et resultat på 0,56 kg CO2e.
Vores målsætning for 2024 er 0,51 CO2e, hvilket vi vil opnå med en omfattende renovering af toilet/bad faciliteterne i den østlige del af pladsen.

ESG rapport

 

Svanemærket rengøring samt affaldssortering

Ved indkøb af alt på campingpladsen undersøger vi om der er mere bæredygtige alternativer, dog under hensyntagen til økonomi. Papir til toiletterne, samt de rengøringsmidler vi benytter er så vidt muligt svanemærkede.
I 2023 træder ny affaldsplan til i Danmark, som vi naturligvis bakker op om. Der vil derfor løbende i 2022 komme flere fraktioner der skal sorteres i, så vi vænner os til at sortere affaldet korrekt. Det bliver helt sikkert en udfordring til at starte med, men med tiden er vi sikre på at
vi også kommer i mål her.

Kort sagt: Du kan sammen med os være med til at gøre en forskel for en mere grøn Verden. Selv små skridt i den rigtige retning hjælper.