Drømmer du om en ferie tæt på naturen – med skov, strand og hav lige uden for døren? Hos Sandskaer Strandcamping har vi netop anlagt 7 helt nye, specialdesignede pladser til autocampere, skabt ud fra de ønsker og behov, vores autocampergæster har delt med os.
Komfort og funktion – midt i naturen
Vores nye pladser er store og rummelige – alle over 100 m² – så du har masser af plads omkring dig til at nyde ferien i ro og mag. Pladserne er helt vandrette og kørefaste med armering i græsset, hvilket sikrer en stabil og sikker overflade i al slags vejr, samtidig med at det grønne og naturlige udtryk bevares.
Hver plads har sin egen vandhane, og der er mulighed for tilslutning til strøm, så du har alt, hvad du behøver – lige ved hånden.
Naturen lige udenfor døren
Sandskær ligger i et naturskønt område, hvor du kan vågne op til fuglesang og lyden af bølger. Her er du omgivet af både hav og skov, med rig mulighed for gåture, badeture og afslapning i det fri. Uanset om du er til aktive oplevelser eller bare vil nyde stilheden og udsigten, finder du det hele her.
Kom og oplev en ferie i balance – med frihed, komfort og natur i skøn harmoni.
Vi glæder os til at byde dig velkommen med din autocamper på Sandskær Strandcamping.