Book
Sandskærvej 592, 6200 Aabenraa
+45 74 61 74 00
info@sandskaer.dk
Se vores video
Camping
Hytter
Pladsen

Sandskaer Strandcamping i Sønderjylland

Sandskaer Strandcamping er blandt de bedste og hyggeligste campingpladser i Sønderjylland.

Med en placering lige ud til Lillebælt, midt i den skønneste natur på Løjtlands nordlige kyst, tæt på Aabenraa, har du en verden af oplevelser tæt på. Området er bl.a. kendt for sit rige fugleliv – fasaner, kaniner og rådyr ses således ofte, og er du heldig, kan du nyde synet af de legende marsvin, der boltrer sig i havet. Det er også her, fiskerne og dykkerne mødes for at nyde godt af det rige dyreliv, der findes under havets overflade. Med et ophold på campingpladsen er du helt tæt på naturen.

Familievenlig camping

Hos Sandskaer Strandcamping gør vi vores ypperste for, at du får et godt ophold. Her er der masser af underholdning for børn og voksne, og samtidig er der rig mulighed for at dufte skovbunden, få vind i håret og sand mellem tæerne. Vi har gode bad- og toilet forhold, stor kiosk og alle de øvrige fællesfaciliteter, som du forventer at finde på en campingplads.

Campingplads centralt i Sønderjylland

Når du først er kommet ind på pladsen, kan du roligt lade bilen stå. Vi har joller, el-cykler, mountainbikes, heste, kajakker, vandcykel m,m. – så du kan udforske lokalområdet og samtidig være fysisk aktiv.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er grund til at starte bilen og udforske Sønderjylland på egen hånd. Fra campingpladsen er der ikke langt til Møgeltønder og Vadehavet i vest, Danfoss Universe i øst og Flensborg i syd. Der er mulighed for treetop-klatring og et stort legeland tæt på samt shopping i købstaderne Flensborg og Aabenraa. Er du til gourmet og hyggelige restauranter er Sønderjylland i øvrigt også det rette sted at være – her findes madoplevelser i særklasse.

Vi glæder os til at vise dig vores naturperle! Kærlig hilsen Amalie, Karl Emil, Line og Jesper.